Blair Witch: VR Edition er et historiedrevet og psykologisk gyserspil, der er baseret på det filmiske Blair Witch-univers. Du spiller som den forhenværende politibetjent Ellis, der har en blakket fortid, og som nu deltager i eftersøgningen af en forsvunden dreng i den ikoniske Black Hills Forest ved Burkittsville i den amerikanske delstat Maryland.
Det starter som en helt almindelig efterforskning, men snart vil du blive konfronteret med dine værste mareridt – og en ildevarslende kraft ved navn Blair Witch. Heldigvis er du ikke alene: Din trofaste politihund Bullet er ved din side. Han er både dine øjne, dine ører og din næse i de forræderiske og uhyggelige skove.
Spillet er genskabt til VR, så du får en helt unik, medrivende og uhyggelig VR-oplevelse. Omgivelserne er blevet videreudviklet med mere interaktion, nye mekanismer til Bullit – for eksempel kommandobevægelser samt mulighed for at ae den og få den til at hente ting – og nye møder med væsener. Så du kan roligt glæde dig til at opleve den nervepirrende atmosfære i Black Hills Forest på en helt ny måde.
Den forheksede skov skal nok vække din værste frygt til live.
Derudover kræves der PlayStation Camera-adapter til PS Camera på PS5™-konsoller (køb ikke nødvendigt). Gå til Playstation.com/camera-adaptor.
Information from the official PlayStation Store site. All Rights Reserved.