Tenebris Pictura

Cel mai mic preț: 159 kr. Pass: 159 kr.
Data lansării: 31 August 2023

Istoricul modificării prețurilor

Descriere

Fra skaberne af Megaton Rainfall kommer nu actioneventyret Tenebris Pictura, som giver dig en decideret ud af kroppen-oplevelse.

Scenen er sat i victoriansk tid. Din karakter har særlige psykiske evner, som du bruger til at udforske paranormal aktivitet, og en dag ankommer du til en tåget og dunkel ø, der emmer af mystik. En gammel ven har bedt dig om hjælp til at undersøge hans datters forsvinden, og snart bliver du viklet ind i et overnaturligt mysterie, som trækker tråde til en mørk sekt og observationer af overjordiske skabninger, der ser ud til at være kommet fra en mærkelig samling malerier af uvis oprindelse.

TAG KAMPEN OP MED FREMMEDE VÆSNER

Hold dit legeme skjult for de farer, der lurer overalt, mens din sjæl flyver afsted for at konfrontere horder af dæmoner. Undgå deres skudsalver af ektoplasma, og gå til modangreb med hårdtslående mental energi ...

Men der skal mere til! Du er nødt til at flytte rundt på genstande og tilpasse omgivelserne på en strategisk måde, ligesom du skal finde frem til og tilegne dig specielle evner og fælder, så du kan opdele og begrænse fjendernes fremrykning. De er mange flere end dig, så det er din eneste chance!

LØS TRANSDIMENSIONELLE GÅDER

Naturlovene ser ud til at være sat fuldstændigt ud af kraft på denne mærkværdige ø. Underlag forsvinder pludseligt og fører ud i et astronomisk tomrum. Der er vægge, som bevæger sig, luftspejlinger og lys, der gør omgivelserne omskiftelige, flytbare verdener inden i malerier ...

Et enormt udvalg af gåder og opgaver til at sende din hjerne på himmelflugt, da de giver anledning til flere kreative løsninger og nogle gange dukker op, når du mindst venter det.

UDFORSK EN EVENTYRLIG Ø

Brug Aeter Pendulum til at finde mørke tilstedeværelser i alle øens afkroge, herunder tågede skove, hjemsøgte bygninger og palæer med skumle kældre, der tilsyneladende er blevet brugt som paranormale laboratorier.

Udnyt dine særlige psykiske evner til at finde spor, som afslører, hvad der skal til at ske på øen ...

Er du klar til at lade dig opsluge af en victoriansk fantasi fuld af hemmeligheder og verdener i verdener?
Informații preluate de pe site-ul oficial Microsoft Store, cu toate drepturile rezervate.